Min idé om et Folkemøde i Furesø bliver til virkelighed
Min idé om et lokalt Folkemøde bliver til virkelighed den 7. oktober!
Planlægningen og forberedelserne til Furesøs første folkemøde er i fuld gang.
Idéen om et folkemøde i Furesø kommer fra den konservative spidskandidat, Lars Carstensen, og han glæder sig nu over, at hans ide møder bred politisk opbakning fra både borgmester og næsten alle de politiske partier, ligesom både Furesø Erhvervsforening og Furesø Industri er begejstrerede for idéen. Derfor er planlægningen af folkemødet også allerede i fuld gang – og datoen er også allerede sat.
“Jeg er meget taknemmelig for borgmesterens opbakning til idéen. Den opbakning har medført, at forvaltningen er en uvurderlig hjælp i forbindelse med planlægningen af folkemødet og også selve afviklingen”, siger han og afslører, at det første Furesø Folkemøde ikke bliver holdt på flyvestationen sådan som den oprindelige idé lyder på, men derimod bliver holdt i forbindelse med åbningen af det nye, fælles rådhus i Værløse lørdag den 7. oktober.
Politiske debatter
Lars Carstensen har ikke lagt skjul på, at Furesø Folkemøde er inspireret af det store, årlige folkemøde på Bornholm.
“Idéen er, at folkemødet skal være et åbent for udveksling af idéer”, lyder det fra Lars Carstensen, der også fortæller, at det første Furesø Folkemøde kommer til at afspejle, at 2017 er et kommunalt valgår. Det har styregruppen bag det lokale folkemøde netop besluttet.
“Vi har valgt et program med et enkelt tema for at få nogle erfaringer med mødeformen. Med tiden vil det være muligt at have mange forskellige spor og debatformer med på folkemødet”, fortæller Lars carstensen.
Se artiklen i Furesø Avis: http://furesoe.lokalavisen.dk/saa-er-datoen-for-det-foerste-furesoe-folkemoede-sat—se-den-her-/Lokale-nyheder/20170817/artikler/708229764/1027